Skip to main content

Kraniosakral
Terapi

Kraniosakral terapi er en blid og dybtgående manuel behandlingsform, der sætter din krop i en tilstand af ro, som giver mulighed for forandring. Behandlingen er velegnet til både børn og voksne.

Kraniosakral terapi har til formål at løsne spændinger og skævheder, der belaster kroppen og centralnervesystemet. Det er en behandlingsform, der er effektiv til behandling af stress og hovedpine. Den er blid og nænsom og samtidig meget dybdegående. Behandlingen frigør spændinger, smerter, låsninger og ubalancer, og den hjælper og påvirker kroppen til at påbegynde sin egen heling mod den oprindelige balance.

Krainosakral terapi er yderst velegnet til at sænke kroppens stressniveau

I kraniosakral terapien arbejdes der med knogler, membraner, hjernevæsker, muskler, bindevæv og organer. Behandlingen har indflydelse på dit nerve-, hormon- og immunsystem – og den har effekt på hele kroppen.

Det Kraniosakrale system omfatter:

  • Kraniet
  • Rygsøjlen
  • Korsben og haleben
  • Hjernen
  • Rygmarven og hjernevæsken
  • Rygmarvsnerverne

Nerverne er kroppens kommunikationssystem, der sørger for beskeder til hjernen, som registrerer, bearbejder og vurderer, hvilke informationer der skal sendes tilbage til kroppen. Opstår der en ubalance i dette system, kan det medføre smerte, skævheder, låsninger og andet. Disse ubalancer arbejder vi med i kraniosakral terapien, hvor vi hjælper kroppen med at frigøre smerter, spændinger og låsninger samt påbegynde sin egen heling.

Kraniosakral behandlingen

Under behandlingen ligger du på ryggen på briksen, fuldt påklædt, mens jeg behandler med meget blide tryk på knogler og led i kranie, ansigt, rygsøjle, korsben og resten af kroppen.

Efter endt behandling anbefaler jeg, at du tager den med ro og sørger for at drikke masser af vand.

Varighed: 1 time.