Holistisk stressbehandling er målrettet voksne med stress. Men alle der har brug for ro i kroppen, døjer med hovedpine, fordøjelsesbesvær, indre uro, tankemylder, træthed, smerter og en fornemmelse af generelt at være i “for højt et gear”, har virkelig god gavn af behandlingen. Behandlingen er også meget velegnet til børn og unge.
Behandlingen er holistisk, da den virker dybt afstressende, udrensende og drænende på hele kroppen. Dit centralnervesystem kommer i balance.
Behandlingen går ud på at dybde-afspænde dit nervesystem – et sundt nervesystem er et fleksibelt nervesystem. Især vagus-nerven, som har stor betydning for stress. Vagus-nerven kaldes også for dirigenten af det autonome nervesystem og varetager bla vigtige funktioner, som vores regulering mellem stress og afstressning, vores sociale kompetencer, og den er også døren ind til kroppens naturlige helingsproces.